Lidt om os

 

Hvidkildegaard ligger på det sydlige Lolland, tæt på Østersøen, hvor vores limousinekvæg græsser hele sommeren på de store strandenge. Om vinteren går dyrene i løsdriftsstalde hjemme på gården. Kombinationen af det rigtige foder og masser af motion giver rigtig godt kød i gourmetklassen.

 

Vi har valgt limousinekvæg på grund af det fantastiske kvalitetskød. Kalvekødet er lyst og meget mørt. Oksekødet er lidt mørkere, men stadig magert og meget mørt med en helt unik saft og kraft. Kødet udmærker sig ved at have meget korte kødfibre. Det er med til at give det møre, saftige kød.

Alt kød er produceret af fritgående dyr i løsdriftsstalde og på græsfolde. Samtidig er vi ved at omlægge driften til økologi, så vores dyr fodres og opdrættes efter økologiske principper og med stort fokus på dyrevelfærd. For eksempel går kalvene hos deres mor, til de er 5 – 8 måneder gamle. Ungdyrene vokser op under rolige og naturlige forhold og kan bevæge sig frit. Det giver sunde, harmoniske dyr, der får god tid til at udvikle sig.

 

Sådan skabes kvalitetskød, som man kan nyde med god samvittighed.

 

Kontakt os gerne for mere information

René og Pernille Lærke Hansen

Tlf.:  20 20 28 78